Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olaf Liljekrans. Skuespil i tre akter - Første akt - Tredje scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
traf på, thi det tyktes dem, at de var hinanden for
nære grander. Nu vokser der alleslags urter i
alfarvejen, broen er brækket ned, og det er kun ulv
og bjørn, som holder tilhuse herinde.
ARNE.
Ja, de lagde vejen nedenom fjeldet; den er en
god del længer og der kunde de bedre holde øje
med hinanden; men det trænger vi nu lidet til, som
godt og vel er for os begge.
FRU KIRSTEN.
Tilvisse, tilvisse! Men Ingeborg, bruden, hvor
har I hende? Jeg ser hende ej, og brudepigerne
fattes med; skulde hun ikke –
ARNE.
Hun følger efter; ret nu må hun komme. Men
– ja, hør, fru Kirsten! En ting vil jeg sige jer,
ligesågodt først som sidst, skøndt I sagtens véd det,
kan jeg tro. Ingeborg har stundom nykker og luner
– jeg svær jer til. hun har det, så vel optugtet hun
end kan være.
FRU KIRSTEN
(spændt).
Nu, hvad så? (afsides.) Skulde hun også –
ARNE.
Sligt må I tæmme; mig, som hendes fader, vil
det ikke ret lykkes, men I finder vel råd.
FRU KIRSTEN.
Ej, vær I kun tryg. (afsides.) Og Olaf som ikke
er at se!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
