Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olaf Liljekrans. Skuespil i tre akter - Første akt - Fjerde scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dåre, at jeg slog lid til eders glatte tunge. De, der
mente mig det ærligt, varede mig ad, mine
avindsmænd spottede mig; men lidet agtede jeg begge
dele. Jeg tog mine højtidsklæder på, samlede frænder
og venner; med sang og leg drog vi til gildehuset,
og så, – så er brudgommen rømt.
INGEBORG.
Ikke går jeg til kirken med ham, der holder
mig så lidet værd.
ARNE.
Ti stille!
HEMMING
(sagte til ARNE).
Jomfru Ingeborg har ret, bedst er det I bryder
forliget.
ARNE.
Ti stille! siger jeg.
FRU KIRSTEN
(til ARNE)
Vel må jert sind fyldes med harm og vrede;
men holder I mig svigfuld i hu, da gør I mig uskel,
mere end billigt kan være. I mener, der føres en
underfundig leg med jer; men sig mig, hvad skulde
friste mig og min søn til sligt? Har han ikke
Ingeborg kær; hvor kunde han kåre sig en bedre brud?
Er hun ikke vakker og djærv? Er hendes fader
ikke rig og mægtig? Nævnes ikke hendes slægt
med hæderlige ord, så langt den er kendt?
ARNE.
Men hvor kunde så Olaf –
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
