Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olaf Liljekrans. Skuespil i tre akter - Første akt - Tiende scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ALFHILD
(smilende).
Var jeg alfekvinde, forsandt, jeg siger dig, da
skulde det gå dig ilde!
OLAF.
Mig!
ALFHILD.
Ja, dig! Hvor du red på din enlige sti, skulde
jeg træde dig imøde, glemselsdrikken skulde jeg
række dig af det gyldne horn, jeg skulde kogle
mine kunster deri, så du glemte himmel og jord,
glemte, hvor du var født og båren, hvad navn du
lød og hvor dine frænder færdes, kun ét skulde du
mindes, et eneste skulde fylde din hu og din tanke.
OLAF.
Forvisst, da er du alfekvinden! Thi fra den
første stund har du sålunde koglet dine kunster for mig.
ALFHILD.
Har jeg?
OLAF.
Gennem lien red jeg, dybt dernede hvor elven
løber, – det var nat, sælsomt lød sange og klagende
kvæder rundt om mig – – – –
Forvildet blev mig min sti, jeg kom langt, langt
ind mellem bergene, jeg fandt den dejlige dal, hvor
ingen fod har trådt, hvor intet øje har forlystet sig
før mit – – – –
Tungt faldt en slummer på mig derinde, men
alfekvinderne legte imens, og de drog mig ind i
legen – – – –
Men da jeg vågned, var der bedrøvelse i mit
sind; hjemad red jeg, men dernede kunde jeg ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
