Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olaf Liljekrans. Skuespil i tre akter - Anden akt - Fjerde scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ALFHILD.
O, herligt er livet!
(knæler med oprakte hænder.)
Du fader, som bor
fjernt i himmelen! Havde jeg ord,
havde jeg englenes tunge,
højt jeg skulde din lovsang sjunge;
men jeg kan det ikke; du er for stor,
jeg kan kun bøje mig for dig til jord –
tak, du unævnelige! Lov og ære
for alt, hvad jeg her monne nemme og lære!
(rejser sig.)
Ja, livet er fagert i Olafs hjem,
fast så fagert som at bæres til døden frem!
OLAF.
Kalder Du det fagert at lægges på båre?
ALFHILD.
Jeg véd ej, hvad du mener, men jeg grubled så såre,
og spurgte min fader, hvad døden var,
da sang han mig en vise derom til svar:
"Når menneskets barn er stedet i kval
og lyster at vugges i slummer,
da kommer en alf med hvide vinger
og frier det ud fra nød og kummer.
Den liden alf med de hvide vinger
reder en seng så blød,
han virker af liljer de lagen små,
og bolster udaf rosen rød.
Alt på de bolster han barnet bærer,
han bærer det på sin arm,
og kører det hjem til himlen
på skyernes gyldne karm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
