Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olaf Liljekrans. Skuespil i tre akter - Anden akt - Fjerde scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og det jeg vil dig sige forsandt,
i himlen er mange små,
de drysser alt over det rosenbolster
perler, både hvide og blå.
Så vågner det lidet menneskebarn,
det vågner til himmelens glæde, –
men al den fryd og megen gammen
slet ingen véd om hernede."
OLAF.
Alfhild! bedre det var, om dit liv
var rundet i fred deroppe på fjeldet.
Din fryd vil visne som et brækket siv,
din tro vil dødes –
ALFHILD.
Som Olafs viv
er jeg stærk og modig lig fossevældet!
Du står mig jo nær, lad komme hvad vil,
med dig vil jeg frydes, med dig vil jeg lide.
(lyttende.)
Tys, Olaf! hører du det klagelige spil,
det klinger som et kvad om den dybeste kvide!
(udenfor til højre høres dæmpet følgende KOR AF LIGBÆRERE:)
Vi bær’ den lille døde
med sorg til gravens fred,
vi lægger ormens føde
alt under muldet ned.
Tung er den lod at friste:
med suk og sørgesang
at bære barnets kiste
den sidste, tunge gang!
ALFHILD
(uviss og beklemt).
Hvad er det, Olaf! hvad er det? Sig frem!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
