Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olaf Liljekrans. Skuespil i tre akter - Anden akt - Femte scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
OLAF.
Alt hvad jeg mægtede at føre over mine læber,
har jeg sagt. Sig nu I hende resten og så, min
moder! lad mig aldrig, aldrig møde hende mere.
(kaster et blik på ALFHILD og går ud ved huset.)
FRU KIRSTEN.
Den dårskab vil snart brændes ud af ham,
hvis – (som om hun pludselig fik et indfald.) Men ifald jeg –
– Ha, ha, vilde det lykkes, da var han helbredet,
det lover jeg for. Men Alfhild –? Nu ja, ligegodt,
det må fristes.
ALFHILD
(for sig selv).
Så findes herude både nød og klage,
lad så være; ej vil jeg deraf forsage.
Tungt kan ej verden gå mig imod,
Olaf er mig jo huld og god!
FRU KIRSTEN
(nærmer sig).
Det bæres mig for som tunge tanker ligger dig
på sinde.
ALFHILD.
Ja, ja, det voldes af de ting, som jeg nys har
lært.
FRU KIRSTEN.
Af Olaf?
ALFHILD.
Javisst af Olaf, han har sagt mig –
FRU KIRSTEN.
Jeg véd det, Alfhild! jeg véd, hvad han har
sagt. (afsides.) Han har nævnt sit bryllup for hende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
