Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olaf Liljekrans. Skuespil i tre akter - Anden akt - Femte scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
snare, selv om han gifter sig. Ja, ja, det skal vi
strides om. (højt.) Alfhild! jeg under dig alt godt, og
dersom du turde lide på mig –
ALFHILD.
Ja, det tør jeg forvisst!
FRU KIRSTEN.
Nu godt, så lader du mig råde for din lykke.
Jeg vil tage mig af dig, som jeg bedst kan og véd,
og ifald du giver dit minde dertil, så skal du
endnu ikveld gå som brud til kirken.
ALFHILD.
Ja, det véd jeg jo.
FRU KIRSTEN
(studsende)
Da véd det! Hvo har da sagt dig?
ALFHILD.
Det har Olaf selv sagt.
FRU KIRSTEN.
Olaf! (afsides.) Skulde Olaf –? Ja, forsandt, han
har havt den samme tanke som jeg, at gifte hende bort
for at skille sig af med hende. Eller kanhænde for at
– nu, ligegodt, er hun først bortgiftet, og er Olaf
ligeledes på sin side bleven ægtemand, så – (højt)
Ja, ja, godt, Alfhild! når Olaf har sagt vor hensigt
med dig, så har jo ikke jeg fornødent at – Men
skynd dig nu, gå derind i staburet, der hænger min
egen bryllupsklædning, den skal du bære!
ALFHILD
(med barnlig glæde).
Skal jeg! Din egen bryllupsklædning!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
