Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olaf Liljekrans. Skuespil i tre akter - Anden akt - Syvende scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HEMMING
(fortumlet af glæde).
I! Vil I det, fru Kirsten! Ak, Gud og helgene!
jeg tør neppe tro derpaa. (standser.) Men herr Olaf,
eders søn! hvad mener I, han vil sige?
FRU KIRSTEN.
Han vil ej lægge dig sten ivejen, det skal jeg
vel sørge for.
HEMMING
(trohjertig).
Ja, forsandt, han er også bedst tjent dermed,
for jeg véd, hun er ham ej god af hjertet.
FRU KIRSTEN
(smilende).
Det har jeg vel mærket, Hemming!
HEMMING.
Har I! Ja, I er så klog, fru Kirsten! Og jeg
som tænkte, at jeg var den eneste, som havde mærket
det. (betænkeligt.) Men mener I, at herr Arne vil give
sit minde?
FRU KIRSTEN.
Din Husbond? Jeg skal vide at tale ham
tilrette, det vil nok lykkes.
HEMMING.
Mener I? Ak, men jeg er jo dog så fattig en
svend.
FRU KIRSTEN.
Det skal nok jeg bøde på, ifald ikke herr Arne
selv er rede dertil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
