Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olaf Liljekrans. Skuespil i tre akter - Anden akt - Syvende scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HEMMING.
Tak, tak, fru Kirsten! Himlen lønne jer for
eders gode sind.
FRU KIRSTEN.
Men du tier vel med det, vi her har talt sammen.
HEMMING.
Det lover jeg.
FRU KIRSTEN.
Så hold dig rede, herude samles gæsterne om
føje tid, vær så ikke langt fra hånden. (går op mod
staburdøren og spejder efter ALFHILD).
HEMMING
(for sig selv).
Nej, dette her er mig som en forunderlig,
gækkende drøm. Ingeborg og jeg, vi skulde få hinanden!
Ak, kan det være sandt? Så højt turde jeg aldrig
tænke ; – det var mig hver morgen, som jeg havde
gjort en formastelig gerning, når jeg om natten blot
drømte derom. – Hm! jeg véd forresten ret vel, at
det ikke er for min skyld, fru Kirsten gør sig al den
besvær. Hun har noget isinde; det gælder for hende
at bryde forliget med herr Arne, og nu hun har
mærket, at Ingeborg er mig god, så vil hun bruge
det til påskud. Ja, ja, jeg har så tidt varet min
husbond ad, men han vil aldrig tro mig.
ARNE
(kalder udenfor til venstre).
Hemming! Hemming!
FRU KIRSTEN
(kommer ned i forgrunden).
Din husbond kalder! Gå nu! Siden skal jeg
tale med ham; han føjer sig nok. Tro mig, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
