Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
FRU MAJA.
Tak. Men Rubek tænker på en sjørejse i sommer.
PROFESSOR RUBEK.
Indenskærs rundt kysten.
GODSEJER ULFHEJM.
Tvi, - hvad fanden vil De derinde i de helvedes
kvalme rendestenene! Tænke sig til - at ligge der
og somle i brakvandet. - Brækvandet vilde jeg heller
kalde det.
FRU MAJA.
Der kan du høre, Rubek.
GODSEJER ULFHEJM.
Nej, kom så heller med mig op på fjeldet. Der
er menneskefrit og menneskerént. De kan ikke
tænke Dem, hvad det er for mig. Men slig en
liden frue -
(han standser.)
(DIAKONISSEN kommer ud fra pavillonen og går ind i hotellet.)
GODSEJER ULFHEJM
(følger hende med øjnene).
Se på hende der, De. Den svarte fuglen. -
Hvem er det, som skal begraves?
PROFESSOR RUBEK.
Jeg véd ikke, at her er nogen -
GODSEJER ULFHEJM.
Nå, så ligger her nogen og skal krepere da.
I en eller anden krog. - De som syge og skrale
er, de skulde værs’god se til at bli’ begravne - jo
før jo heller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
