Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
IRENE.
Langt borte i Uralbergene. Mellem alle sine
guldminer.
PROFESSOR RUBEK.
Der lever han altså?
IRENE
(trækker på skuldrene).
Lever? Lever? Egentlig har jeg dræbt ham -
PROFESSOR RUBEK
(farer sammen).
Dræbt -!
IRENE.
Dræbt med en fin, spids dolk, som jeg altid
har med mig i sengen -
PROFESSOR RUBEK
(i udbrud).
Jeg tror dig ikke, Irene!
IRENE
(smiler mildt).
Du kan så godt tro det, Arnold.
PROFESSOR RUBEK
(ser deltagende på hende).
Har du aldrig havt noget barn?
IRENE.
Jo, jeg har havt mange børn.
PROFESSOR RUBEK.
Og hvor er de børn henne nu?
IRENE.
Jeg dræbte dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
