Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
IRENE
(rejser sig langsomt op fra stolen og siger bævende).
Jeg var død i mange år. De kom og bandt
mig. Snørte armene sammen på ryggen -. Så
sænkte de mig ned i et gravkammer med jernstænger
for lugen. Og med polstrede vægge, - så ingen
ovenover på jorden kunde høre gravskrigene -.
Men nu begynder jeg så halvvejs at stå op fra de
døde.
(hun sætter sig atter.)
PROFESSOR RUBEK
(lidt efter).
Holder du mig for at være den skyldige?
IRENE.
Ja.
PROFESSOR RUBEK.
Skyldig i det, - som du kalder din død?
IRENE.
Skyldig i det, at jeg måtte dø.
(slår over i en ligegyldig tone.)
Hvorfor sætter du dig ikke ned, Arnold?
PROFESSOR RUBEK.
Tør jeg det?
IRENE.
Ja. - Du skal ikke være ræd for kuldegysninger.
For jeg tror ikke, jeg er rigtig isnet endnu.
PROFESSOR RUBEK
(flytter en stol og sætter sig ved bordet.)
Se så, Irene. Nu sidder vi to sammen ligesom
i fordums dage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
