Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
jeg havde dræbt dig på stedet. For jeg havde en
spids nål med mig. Gemt den inde i håret -
(stryger sig grublende over panden.)
Ja men - nej, alligevel, - alligevel; - at du
kunde -
PROFESSOR RUBEK
(ser eftertrykkeligt på hende).
Jeg var kunstner, Irene.
IRENE
(mørkt).
Just det. Just det.
PROFESSOR RUBEK.
Først og fremst kunstner. Og jeg gik der syg
og vilde skabe mit livs store værk.
(fortaber sig i erindring.)
Det skulde kaldes "Opstandelsens dag". Skulde
fremstilles i lignelse af en ung kvinde, som vågner
af dødssøvnen -
IRENE.
Vort barn, ja -
PROFESSOR RUBEK
(vedbliver).
Det skulde være jordens ædleste, reneste,
idealeste kvinde, hun, som vågner. Så fandt jeg dig.
Dig kunde jeg bruge i et og alt. Og du føjed dig
så glad og så gerne. Og du gav slip på slægt og
hjem - og fulgte med mig.
IRENE.
Det blev min barnealders opstandelse, at jeg
fulgte med dig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
