Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
PROFESSOR RUBEK
(hensynsløsere).
Noget sådant, oprigtig talt, lille Maja. Jeg
havde da i et år eller halvandet gået der ensom og
grublende, og lagt den sidste - den aller sidste hånd
på mit værk. "Opstandelsens dag" gik ud over
verden og bragte mig ry - og al anden herlighed
forresten.
(varmere.)
Men jeg elskede ikke mit eget værk længer.
Menneskenes blomster og virak kunde gerne jaget
mig kvalmende og fortvilet ind i de tykkeste skoge.
(ser på hende.)
Du, som jo er tankelæser, - kan du gætte,
hvad der så faldt mig ind?
FRU MAJA
(henkastende).
Ja det faldt dig ind at lave portrætbyster af
herrer og damer.
PROFESSOR RUBEK
(nikker).
Efter bestilling, ja. Med dyrefjæs bag maskerne.
Det fik de gratis; på købet, forstår du.
(smilende.)
Men det var nu ikke egentlig det, jeg nærmest
mente.
FRU MAJA.
Hvad da?
PROFESSOR RUBEK
(atter alvorlig).
Det var det, at hele dette her med
kunstnerkald og med kunstnergerning - og sligt noget, -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
