Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
IRENE
(lidt efter).
Hvorfor sidder du der og vender øjnene fra mig?
PROFESSOR RUBEK
(sagte, ryster på hodet).
Tør ikke, - tør ikke se på dig.
IRENE.
Hvorfor tør du ikke det mere nu?
PROFESSOR RUBEK.
Du har en skygge, som piner dig. Og jeg
har min tyngende samvittighed.
IRENE
(med et glad befriende skrig).
Endelig!
PROFESSOR RUBEK
(springer op).
Irene, - hvad er det!
IRENE
(afværgende imod ham).
Bare rolig, rolig, rolig!
(ånder tungt og siger ligesom lettet fra en byrde.)
Se så. Nu slap de mig. For denne gang. -
Nu kan vi sætte os og tale sammen som før - i
livet.
PROFESSOR RUBEK.
Å, om vi så sandt kunde tale som før.
IRENE.
Sæt dig der, hvor du sad. Så sætter jeg mig
her hos dig.
(Han sætter sig ned igen. Hun sætter sig på en anden sten lige i
nærheden.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
