Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mit legeme, - og billedstøtten stod færdig, - vort
barn, som du kaldte den, - da lagde jeg for din
fod det dyreste offer - ved at udslette mig selv for
alle tider.
PROFESSOR RUBEK
(sænker hodet).
Og lægge mit liv øde.
IRENE
(blusser pludselig op).
Just det var det jeg vilde! Aldrig, aldrig skulde
du få skabe noget mere, - efter at du havde skabt
dette vort eneste barn.
PROFESSOR RUBEK.
Var der skinsyge i dine tanker dengang?
IRENE
(koldt).
Jeg tror, det nærmest var had.
PROFESSOR RUBEK.
Had? Had til mig?
IRENE
(atter heftig).
Ja, til dig, - til kunstneren, som så helt
sorgløs og ubekymret tog et blodvarmt legeme, et ungt
menneskeliv, og sled sjælen ud af det, - fordi du
havde brug for det til at skabe et kunstværk.
PROFESSOR RUBEK.
Og det kan du sige, - du, som med tindrende
lyst og med høj-helligt begær var med i mit arbejde?
I dette arbejde, som vi to hver morgen samledes
om, som til en andagt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
