- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Tiende bind (supplementsbind) /
274

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter - Anden akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Men denne støtte i det våde, levende ler, den
elsked jeg - alt efter som der steg frem et sjælfuldt
menneskebarn af disse rå, uformelige masserne,
- for den var vor skabning, vort barn.
Mit og dit.

PROFESSOR RUBEK
(tungt).

Det var den i ånd og sandhed.

IRENE.

Ser du, Arnold, - det er for dette vort barns
skyld, at jeg har taget mig for at gøre denne lange
pilegrimsgang.

PROFESSOR RUBEK
(pludselig opmærksom).

For marmorbilledets -?

IRENE.

Kald det, hvad du vil. Jeg kalder det vort barn.

PROFESSOR RUBEK
(urolig).

Og nu vil du se det? Færdigt? I marmor,
som du altid syntes var så koldt?

(ivrig.)

Du véd kanske ikke, at det står opstillet i et
stort musæum etsteds - langt ude i verden?

IRENE.

Jeg har hørt som et sagn om det.

PROFESSOR RUBEK.

Og musæer var dig jo altid en afsky. Du kaldte
dem for gravhvælvinger -

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:32:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/10/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free