Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
PROFESSOR RUBEK
(undvigende).
Ikke ganske i midten. Jeg måtte desværre
rykke den statuen noget tilbage. For helhedsvirkningens
skyld, forstår du. Den vilde ellers domineret
altfor meget.
IRENE.
Men lysglædens forklarelse stråler over mit
ansigt fremdeles?
PROFESSOR RUBEK.
Det gør den nok, Irene. På en måde da.
Lidt afdæmpet kanske. Således, som min ændrede
tanke kræved det.
IRENE
(rejser sig lydløst).
Dette billede udtrykker det liv, du nu ser,
Arnold.
PROFESSOR RUBEK.
Ja, det gør det vel.
IRENE.
Og i dette billede har du flyttet mig hen, lidt
afbleget, - som en baggrundsfigur - i en gruppe.
(hun trækker kniven frem.)
PROFESSOR RUBEK.
Ikke nogen baggrundsfigur. Lad os i det højeste
kalde det en mellemgrundsskikkelse, - eller sådant
noget.
IRENE
(hvisker hæst).
Nu har du sagt dommen over dig selv.
(vil støde til.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
