Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
PROFESSOR RUBEK.
Jeg mente svaner, ja. Og jeg husker, at jeg
fæsted et stort loddent blad til en af svanerne. Det
var endda et skræppeblad -
IRENE.
Så blev det til Lohengrins båd - med svanen
foran.
PROFESSOR RUBEK.
Hvor glad du var i den leg, Irene.
IRENE.
Vi legte den ofte om igen.
PROFESSOR RUBEK.
Hver eneste lørdag, tror jeg. Hele sommeren
udover.
IRENE.
Du sa’, at jeg var svanen, som trak din båd.
PROFESSOR RUBEK.
Sa’ jeg det? Ja, det kan godt være.
(optaget af legen.)
Nej se bare, hvor mågerne svømmer nedover
elven, du.
IRENE
(ler).
Og alle dine skibe strander.
PROFESSOR RUBEK
(sætter mere løv i bækken).
Jeg har skibe nok i behold.
(følger løvet med øjnene, stikker flere blade ud og siger lidt efter:)
Du Irene, - jeg har købt det lille bondehuset
ved Taunitzer See.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
