Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
IRENE
(udfylder hans tanke).
- alligevel så slap vi to al den livets
dejlighed.
PROFESSOR RUBEK
(sagte, indtrængende).
Kommer angeren for sent nu?
IRENE
svarer ham ikke, men sidder en stund stille; så peger hun bort over
vidden).
Se der, Arnold. Nu går solen under bag
tinderne. Se bare - hvor rødt den skinner på skrå
hen over alle lyngtuerne derhenne.
PROFESSOR RUBEK
(ser også did hen).
Det er længe siden jeg har set en solnedgang
på fjeldet.
IRENE.
End en solopgang da?
PROFESSOR RUBEK.
En solopgang tror jeg aldrig jeg har set.
IRENE
(smiler som fortabt i en erindring).
Jeg har engang set en vidunderlig dejlig
solopgang.
PROFESSOR RUBEK.
Har du? Hvor var det?
IRENE.
Højt, højt oppe på en svimlende fjeldtop. -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
