Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Du narred mig med derop og loved, at jeg skulde
få se al verdens herlighed, dersom jeg bare -
(hun standser brat.)
PROFESSOR RUBEK.
Dersom du bare -? Nå?
IRENE.
Jeg gjorde, som du sa’. Fulgte med dig op i
højden. Og der faldt jeg på mine knæ, - og tilbad
dig. Og tjente dig.
(tier lidt; så siger hun sagte:)
Da så jeg solopgangen.
PROFESSOR RUBEK
(afledende).
Kunde du ikke ha’ lyst til at rejse med og bo
hos os i villaen dernede?
IRENE
(ser hånligt smilende på ham).
Sammen med dig - og den anden dame?
PROFESSOR RUBEK
(indtrængende).
Sammen med mig - ligesom i de skabende
dage. Lukke op alt det, som er vredet i baglås i
mig. Kunde du ikke ville det, Irene?
IRENE.
(ryster på hodet).
Jeg har ikke nøglen til dig længer, Arnold.
PROFESSOR RUBEK.
Du har nøglen! Ingen uden du har den!
(trygler og beder.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
