Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
GODSEJER ULFHEJM.
Nej, i førstningen er ingenting slemt. Men så
kan en komme til en snevring, hvor en hverken véd
frem eller tilbage. Og så står en fast, herr
professor! Bergfast, som vi skytter kalder det.
PROFESSOR RUBEK
(smiler og ser på ham).
Skal dette her betyde vismands tale, herr
godsejer?
GODSEJER ULFHEJM.
Vorherre bevare mig for at føre vismands tale.
(indtrængende, peger op mod højden.)
Men ser De da ikke, at uvejret er over hoderne
på os! Hører De ikke vindstødene?
PROFESSOR RUBEK
(lytter).
Det lyder som forspillet til opstandelsens dag.
GODSEJER ULFHEIM.
Det er stormkast fra tinderne, mand! Se bare,
hvor skyerne vælter sig og sænker sig. Snart ligger
de omkring os som et liglagen.
IRENE
(farer sammen).
Det lagen kender jeg.
FRU MAJA
(trækker i ham).
Lad os se at komme ned.
GODSEJER ULFHEJM
(til PROFESSOR RUBEK).
Jeg kan ikke hjælpe flere end en. Hold til i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
