Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
IRENE.
Ja, gennem alle tågerne. Og så helt op til
tårnets tinde, som lyser i solopgangen.
(Tågeskyerne sænker sig tættere om landskabet. PROFESSOR RUBEK med
IRENE ved hånden stiger op over snebræen til højre og forsvinder snart
inde i de lave skyer. Hvasse stormstød jager og hviner gennem luften.)
(DIAKONISSEN kommer frem oppe i stenstyrtningen til venstre. Hun
standser der og ser sig taus og spejdende omkring.)
FRU MAJA
(høres juble og synge fjernt nede i dybet).
Jeg er fri! Jeg er fri! Jeg er fri!
Mit fangenskabs liv er forbi!
Jeg er fri som en fugl! Jeg er fri!
(Pludselig høres en tordenlignende larm oppe fra snebræen. Den glider
og hvirvler i rasende fart nedover. PROFESSOR RUBEK og IRENE skimtes
utydeligt at hvirvles med i snemasserne og begraves i dem.)
DIAKONISSEN
(udstøder et skrig, strækker armene mod de faldende og råber):
Irene!
(står en stund taus, så slår hun kors foran sig i luften og siger:)
Pax vobiscum!
(FRU MAJAS jubel og sang lyder endnu fjernere op fra dybet.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
