Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Nogle bemærkninger fremkaldte ved P. I. Stubs teateropsatser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dens sande og berettigede udvikling; i modsat fald
må kritikeren synke ned til en unyttig og tom
demonstreren, en omsigslåen med hverdagsfraser, der
vel kan have gyldighed som almindelige
abstraktioner, men som ingen gider lægge sig på hjerte,
da de ved at anvendes på et konkret tilfælde
noksom røber deres indre tomhed og kerneløshed.
Dette dilettantismens sikre kendemærke bibringer
os kun altfor snart den sørgelige erkendelse, at
kritiken hos os befinder sig på et såre beklageligt
standpunkt; thi næsten overalt vil vi støde på denne
abstrakte teoretiseren, undtagen hvor kritiken gør det
endnu værre ved at slå over i modsætningen og,
istedetfor at levere en begrundet dom, opvarter med
sin egen subjektive formening, mod hvilken enhver
naturligvis kan opstille sin egen som ligeså
berettiget: "Denne bog er god," - "skuespiller A. var
fortrinlig", - "B. spillede slet", - således lyder
de formler, hvorefter såmange af vore kunstdommere
brygger deres tyndtøl, medens det sjelden eller aldrig
falder dem ind at undersøge, om ideen og
kunstpræstationen er kommensurable størrelser eller ikke,
og dog er dette til syvende og sidst kritikens eneste
opgave.
Men ligesom denne kritiske uformuenhed
åbenbarer sig i enhver gren af kunsten, så fremtræder
den dog i sin håndgribeligste nøgenhed, hvor talen
er om dramatiske præstationer, og dette har sine
gode grunde; thi idet skuespilkunsten på engang
kommer til objektivitet både gennem tid og rum,
stiller den sig derved virkeligheden nærmere og
fremtræder med større anskuelighed end f. eks. musiken,
der finder sit medium i tiden, eller maleriet og
skulpturen, der åbenbarer sig gennem rummet.
Heraf følger da, at såmangen, der føler sig ukaldet,
når det gælder at udtale sig om de sidstnævnte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
