- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Tiende bind (supplementsbind) /
337

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Nogle bemærkninger fremkaldte ved P. I. Stubs teateropsatser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

videnskabelige udvikling at have den fornødne garanti
for holdbarheden i hans kritiske påstande, let kunde
grundfæste en skæv anskuelse af kunsten, et
resultat, der så meget lettere kan forudsættes, da de her
omhandlede opsatser er de første af en mere
detaljeret natur, vore blade har indeholdt om
Nationalteatret.

Forfatteren indleder sin afhandling med den
bemærkning at han, ved i Kristiania at læse
"Stiftstidendens" hule lovtale over vor unge scene, havde
fattet en viss mistillid til institutionen; uden specielt
at kende de artikler, der her tilsigtes, må jeg dog
være ganske enig med hr. Stub i, at
"Stiftstidendens" optræden for teatret neppe har været af den
ønskeligste beskaffenhed, ligesom dets interesser,
ialfald i den senere tid, kun mådeligt har været
varetagne af pressen, thi vel har "Bergenske Blade" og
"Stiftstidenden" jevnlig diskutteret teatrets
anliggender, men deres spalter har neppe nogensinde været
åbnede for en grundig og fordomsfri kritik, og om
den literære prostitution, "Teatervennen", kan der
naturligvis ikke være tale, uden forsåvidt man må
beklage, at den måske spærrer vejen for dygtigere
kræfter. Men hr. Stubs og min enighed kan
desværre ikke blive af lang varighed; thi når han
udtaler sig over det glædelige i, at publikum før
opførelsen af "Fjeldevntyret" afholdt sig fra at istemme
nationalsangen, fordi den nationale følelse, der skulde
vækkes ved selve stykket og spillet, derved vilde
allerede i forvejen være bleven fremkaldt næsten til
overmål, og man vilde i en begejstringsrus have lagt
meget i spillet og stykket, som slet ikke fandtes
deri, - man vilde således være bleven hildet og
fangen i sine følelser, - så må jeg hertil bemærke,
at forfatteren i disse ord har udtalt en aldeles
grundfalsk anskuelse af publikums forhold til kunsten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:32:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/10/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free