- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Tiende bind (supplementsbind) /
341

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Nogle bemærkninger fremkaldte ved P. I. Stubs teateropsatser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

unægtelig havde forpligtet sig til oftere at ytre sig over
teatrets præstationer. Uagtet min ærede ven finder,
at denne "forpligtelse" unægtelig påhviler ham, må
jeg dog for min egen skyld benægte, at der i hans
første optræden ligger nogen forpligtelse til at
fortsætte; forholdt det sig nemlig således, som hr.
vennen behager at formene, så måtte jo jeg i analogi
hermed, ved at korrigere hans tre første opsatser,
have forpligtet mig til at tilrettevise ham så ofte
han for fremtiden måtte behage at divertere sig
selv og publikum som kritiker, - og hertil har jeg
sandelig ingen lyst; thi visstnok skal jeg altid være
rede til at gå ham tilhånde med nyttige vink og
vejledninger, når sådant skønnes at være altfor
påtrængende nødvendigt; men at påtage mig dette
møjsommelige hverv som absolut forpligtelse, kan
jeg ingenlunde indgå på. Jeg tror også, at P. Stub
uden risiko kunde have ladet sin formentlige
gældsforpligtelse til publikum henstå uafgjort; det gamle
ordsprog: "hvor intet er, har kejseren tabt sin ret",
vilde have øvet en altfor slående virkning, til at
nogen skulde forsøge på at gøre fordringen gældende.
Men P. Stub er nu engang således, publikum får
derfor trækkes med ham, og jeg må følge ham videre
i hans kritiske labyrint. Da imidlertid Bergenske
Blade i sin anmærkning til P. Stubs sidste artikel
har underkendt hans kritiske afhandlinger, hvilket
for det fornuftige publikum visselig var, som bladet
siger, ufornødent, så nærer jeg frygt for, at måske
også Stiftstidenden kunde være utilbøjelig til at se
formeget af sine spalter fyldte med de stubske
tirader; jeg vover derfor ikke at udhæve alle hans
bommerter og lignende karaktermærker <i>en masse<i/>
(d. e. opsatserne i deres helhed), men må indskrænke
mig til dem, der er mest iøjnespringende og
mærkelige.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:32:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/10/0361.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free