Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Nogle bemærkninger fremkaldte ved P. I. Stubs teateropsatser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derfor sin ret til gyldighed hos puhlikum. Ved
objektiv kritik forstår jeg naturligvis den
kunstneriske dom, der motiveres ved anskuelser, hvis
sandhed er begrundet i tingenes eget væsen, og som
derfor ikke kan rokkes. Dette udtalte jeg allerede
første gang tydeligt nok, men min ærede ven har
gabet derpå, som koen på en rød port, og i
forvisningen om sin egen ufejlbarhed har han behaget
sig i at kalde mine anskuelser "ufordøjede"; hvad
hans modbemærkninger angår, da har disse altfor
megen lighed med visse "fordøjede" substanser, til
at det skulde falde mig ind at retorkvere
beskyldningen.
I anledning af min påstand, at kritikeren ikke
har at raadspørge sin følelse, men kun sin "uhildede
fornuft", forlyster min ærede modstander sig med at
udskælde mig. Ikkedestomindre må jeg vedblive med
min påstand; thi også her griber jeg P. Stub i en
begrebsforvirring. Han tænker rimeligvis her på det
umiddelbare skøn, som, mere eller mindre klargjort,
findes hos ethvert individ, og som ganske rigtig
har sit udspring fra følelsen, hvilket jeg også i min
foregående opsats har sagt. Men herom er jo ikke
talen på dette sted, her tales om den kritik, der
fremtræder med retmæssig fordring på
almengyldighed, og da den nødvendigvis må være produkt af
reflektion, så er det ikke så let at indse, hvad den
har med følelsen at bestille. Mon det skulde være
en instinktmæssig selvopholdelsesdrift, der bevæger
P. Stub til så ivrigt at protestere mod "den
uhildede fornuft" som kritikens basis?
P. Stub anker over, at jeg i mine
bemærkninger til hans første opsats ikke har citeret hans
ytringer i deres helhed; dette er sandt, men
ulykken er for kritikeren den, at hvad jeg har forbigået
er ligeså skævt og urigtigt, ligeså intetsigende, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
