Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Om kæmpevisen og dens betydning for kunstpoesien (1857)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han selv søge, og det ikke paa nogen foreskreven
vej, men gennem den radius, som den individuelle
afskygning af folkekarakteren betegner for ham som
den nærmeste.
Til dette visedigtningens udspring fra folket selv
knytter sig naturligvis også en større inderlighed i
tilegnelsen. Viserne er for os ikke en blot og bar
gave, ikke noget udenfra tilkommet; de er et
bygværk, hvortil hver enkelt af os føler at have båret
sin sten, forsåvidt vi enkeltvis sporer i os en gnist
af den ånd, der beliver det hele. Visedigtningen er
ikke ligesom troubadour-poesien en selvstændig,
begrænset side af den nationalitet, hvori den hører
hjemme; den er en væsentlig bestanddel i alle vort
folkelivs fortoninger, den har kastet sit
ejendommelige skær over dem alle, har vokset sig ind i dem
alle, og har derfor også holdt sig frisk i en
forholdsvis meget længere tid, medens hin hensygnede
med de betingelser, tidsomstændigheder osv., der
vakte den tillive.
Der er imidlertid noget underligt ved dette som
ved ethvert produkt af folkets umiddelbare
digtertrang; det synes som om den mundtlige overlevering
var den eneste, hvorunder det frit kan udvikle sig
og føre et stedse forynget liv i folket; det synes
som om den stivnede, optegnede form ikke er
gunstig for meddelelsen, som om der i denne form var
sat en skranke mod hin tildigtning og omdigtning,
som kæmpevisen tiltrænger for stedse ung og frisk
at overgives fra slægt til slægt. Går kæmpevisen
over i bogverdenen, så vil den også på samme tid
og i samme mon ophøre at leve på folkets tunge
og stille sig for os i et ganske andet lys; på prent
blir kæmpevisen gammel og grå, ja gammeldags
med, om man så vil, - på folkets læber har den
intet med begrebet alder at skaffe, det levende ord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
