Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Om kæmpevisen og dens betydning for kunstpoesien (1857)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særkende ved alt godt og skønt, at det ikke er
noget i og for sig selv afsluttet, men at det
rummer i sig spiren til en end højere fuldkommenhed.
Den nationale kunstpoesi i Norden begyndte med
sagaen, nu står kæmpevisen for tur; Oehlenschlägers
behandling af sagaen er en genial musikers
variationer over et folkeligt tema; den dramatiske
behandling af kæmpevisen kan blive folkemelodien selv,
kunstmæssigen behandlet og kunstmæssigen udført.
Ihvorvel sagaens optegnelser falder indenfor den
kristelige periode i Norden, så er dens poesi dog
væsentlig hedensk, derfor vil den også som stof frembyde
sig langt bekvemmere til behandling i den antike
græske stil end i den, der betegnes som den moderne
kristelige. Af denne grund er også utvilsomt
Oehlenschlägers "Balders død" lykkedes ham bedre end
hvilketsomhelst af hans øvrige dramatiske værker.
Når jeg ovenfor har brugt udtrykket saga, så må
jeg her gøre opmærksom på, at jeg under denne
benævnelse ikke blot forstår de historiske
overleveringer, men også de mytiske sagn og sange. I
modsætning til disse må kæmpevisen betragtes som
væsentlig kristelig; den rummer visstnok et hedensk
moment i sig, men dette er her tilstede på et
ganske andet og højere stadium end i de mytiske sagn,
og herved er det, at kristendommens poetiske
affødning, romantiken, åbenbarer sin indvirkning på
visedigtningen. Asadyrkeren, som ikke kendte troens
magt, hvor forstanden glipper, konstruerer sig en
verden med fuldstændig ophævelse af de
fornuft-mæssige love; i denne blev derfor alt, men følgelig
også intet, overnaturligt, og således hjalp han sig,
således vidste han at forsone troen med fornuften.
Den romantiske livsanskuelse derimod går en anden
vej, den hylder Shakespeares sætning: "At der findes
mere mellem himmel og jord, end filosoferne véd af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
