Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Om kæmpevisen og dens betydning for kunstpoesien (1857)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
løsrive sig fra de arvede traditioner; istedenfor at
prædike Asernes ikkun indbildte tilværelse, istedenfor at
forkynde deres tilintetgørelse med den tro, der opgav
dem, fremstillede de dem som onde, fiendtlige
magter, farlige for den nye lære og dens bekendere.
Intet under altså, at de gamle vætter var sejge, thi
de havde et godt fodfæste. Hellig Olaf kunde længe
nok mane dem i sten til dommedag, - de vedblev
dog at leve i folkets bevidsthed og tro, og der er
de forblevne tilhuse lige ind i vore dage.
Udenfra er det altså ikke at myterne har
modtaget det præg, hvorunder vi i kæmpeviserne
genfinder dem. Ydre påvirkning kunde måske have
kuet, ja tilintetgjort denne åndelige arv fra fædrene;
men efter eget tykke at give dem et forandret præg,
dertil vilde aldrig nogen tvang være mægtig nok;
folket lader sig ingensinde nøde til gennem
århundreder at digte og synge i gåder og i dunkle
omskrivninger, hvis rette betydning snart måtte gå tabt.
Således kan visstnok pressen til en tid påvirkes af
trykkende censurforholde, men et folk aldrig.
Nej, hvad der ledede folket ind på den i
visedigtningen angivne bane var ikke nogen påvirkning
udenfra, men en tilskyndelse af dets egen ubevidste
kunstneriske takt; det var ikke den religiøse, men
vel den æstetiske følelse, og denne er aldrig
misvisende for en nation, således som den kan være
det for det enkelte individ. Folket klædte ikke sine
mytehelte i den middelalderlige stads, fordi det
gennem kristendommen havde tabt den rette opfatning
af Asalæren, dens ånd og dens væsen, - men vel
fordi den romantiske kunstanskuelse, som ved
kristendommen gik ind i folkets bevidsthed, ikke
tilsteder nogen fortsat digterisk produceren i den
antike hedenske retning; derfor måtte stoffet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
