Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Om kæmpevisen og dens betydning for kunstpoesien (1857)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
versemål ved en noget forandret ordstilling
almindeligvis lader sig tilvejebringe, og at, som professor
Petersen i sin danske literaturhistorie har påvist,
det samme er tilfældet med rimordene.
Det stærkeste vidnesbyrd om åndeligt slægtskab
mellem de enkelte grene af den store germaniske
stamme foreligger os i kæmpeviserne. Den
skandinaviske, den tyske, den engelske og den skotske
visedigtning bærer væsentlig det samme grundpræg,
ihvorvel dette hos de forskellige folkeslag fremtræder
under en forskellig farvetone, alt efter beskaffenheden
af de lokale forholde og den lod, visedigtningen
gennem tiderne her eller der var underkastet. I
Tyskland synes viserne tidligere at være blevne en
privilegeret klasses ejendom; gennem vandrende sangere
blev de til en kunstpoesi, der kun lod sig høre på
ridderborgen, medens de ufrie stænder, borgere og
bønder, i taushed stred for det daglige brød,
undertrykte og forkuede og som det synes berøvede
trangen og evnen til at synge. Tidsforholdene
bevirkede imidlertid en tilbagegang, og det lader som
om visedigtningen atter nedsteg fra ridderborgen til
folkets beskednere bolig, som om dette atter optog
i sig sin arv fra fædrene, som om visedigtningen
atter blev en virkelig national ejendom, men da
rigtignok kun på anden hånd. Omtrent det samme
har utvilsomt fundet sted i Danmark og Sverige, i
Norge derimod ikke. Nordmanden har aldrig,
således som brødrefolkene, kendt til en skarpt
begrænset kaste-inddeling; bonde og ridder betegnede
aldrig hos os to modsætninger, men kun to
virksomhedsformer. Dette i forbindelse med landets
afsondrede beliggenhed, folkets forholdsvis ringe berøring
med den øvrige verden, og endelig den med
Nordens kæmpeånd så vel stemniende naturomgivelse
og dennes indvirkning på folkekarakteren er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
