Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Om kæmpevisen og dens betydning for kunstpoesien (1857)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skaldepoesien, så måtte de vel også i ånd og indhold
have været en affødning af denne; men større
modsætninger kan neppe tænkes. Skaldepoesien, således
som den har formet sig på sine sidste dage, altså
umiddelbart foran kæmpevisernes opblomstren, var
som bekendt nedsunken til et komplet åndløst
formvæsen, en skal uden kerne; for skalden kom det
ikke an på nogen digterisk begavelse, men kun på
en rummelig kramkiste, til opbevaring af de arvede,
traditionelle vendinger, udtryk og billeder; hans poesi
var kun et genfærd fra fortiden, hylstret for en ånd,
som for længe siden var bortvegen, som ingen længer
troede på og som ingen længer forstod. I Frankrig
besidder man noget lignende i den eftergjorte antike
tragedie; men som det gik med denne der, så gik
det med skaldepoesien her: til en viss grad fandt
begge kunstarter et slags udbredelse indenfor enkelte
kredse af samfundet, men dybt og inderligt at gro
ind i folket, at indforlive sig i dettes tænkesæt, dertil
har ingen af dem været istand. Skaldepoesien var
et kunstigt fabrikat, visedigtningen en kraftfuld,
levende frugt; skaldekvadet forfærdigedes,
kæmpevisen digtedes.
Af dette stivnede formelvæsen, der udgjorde
skaldepoesiens conditio sine qua non, findes heller
ikke spor tilbage i kæmpevisen. Visstnok besidder
også denne sine stedse tilbagevendende udtryk og
billeder, men at disse i oprindelse ikke skriver sig
fra skaldekvadene, vil enhver lettelig kunne
overbevise sig om. I skaldekvadet findes ikke spor af
lyrik; begivenhederne, som deri berøres, er egentlig
ikke beregnede på at virke ved fremstillingsmåden, -
denne var hovedsagelig stedse den samme; hvad
skalden havde for øje, synes ene og alene at have
været omsorgen for på den foreskrevne måde, sirligt og
regelret at frembære sin lovprisning for denne eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
