Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Anton Vilhelm Wiehe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indkvarteringen, Polak i Thyre Boløxe, Tadeo i
Den yngste og Halvard Gjæla i Mellem slagene.
Wiehe kom herop til os i begyndelsen af et
tidsrum, der har været rigt på indre rivninger og
kampe; tanken om en national skueplads var
begyndt at røre sig; men ingen skriftlig demonstreren,
ingen logisk udvikling af en sådan anstalts nytte og
nødvendighed er istand til at modne sagen så let og
så snart som et vækkende eksempel, - og derfor
har Wiehe øvet en ubestridelig indflydelse på vor
nationale scenes fremgang. Han bragte noget nyt
med sig ind i teatret og ind i publikums bevidsthed,
al ungdommens poesi lå stærk og varm over hans
spil, – der åbenbarede sig i hans præstationer en
sjælelig renhed, en dyb følelse af kunstens hellighed
og betydning, en beåndet stræben, ikke efter den
krasse virkelighed, men efter sandhed, efter hin
højere symbolske gengivelse af livet, hint eneste,
der i kunstens verden virkelig fortjener at kæmpes
for og som dog kun erkendes af så få. At en
sådan kunstner, på samme tid udstyret med alle ydre
betingelser, er af uberegnelig nytte under en
famlende udviklingsperiode, i et tidsrum, da en spirende
kunst søger sine forbilleder, og da den vilde ty hen
til traditionens repræsentanter, ifald fremskridtets
mænd ikke var at finde, - må være indlysende for
enhver. Det er en almindelig klage, at de store
sceniske kunstneres tid er forbi, Théâtre français har
havt sin glimrende periode, det danske teater ser op
til sin fortid, og Tyskland ejer ingen Eckhoff, ingen
Iffland eller Schrøder mere. Dette er til en viss
grad sandt, men skylden ligger hos forfatterne og
navnlig i den nye dramatiske retning i Frankrig;
disse i teknisk henseende fuldendte kunststykker, der
årlig udgår fra Pariserforfatternes værksteder og som
i en så sørgelig grad bidrager til at fremme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
