Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - "Lord William Russell" og dets udførelse på Christiania teater 1857
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
thi sin egen skabende trang kan digteren ligefuldt
tilfredsstille, og for offentligheden skriver han dog
ikke af hensyn til bifaldet, men for at klare folkets
gærende tanker; - den skabende, den formende
evne er hans alene, men evnen til poetisk
erkendelse og nydelse af det allerede formede tilhører det
hele folk.
Det er denne tillidsfulde fortrøstning til folkets
digteriske modtagelighed, som går varmt og belivende
gennem Munchs digtning; han har ladet den
symbolske runeskrift stå der uden kommentar,
overladende det til hver enkelt at fortolke den efter sit
individuelle behov. Derfor er værket også i sit ydre
blevet et konkret faktum og i sin helhed et
gribende kapitel af verdenshistorien; William Russell
handler som han gør, fordi det således stemmer
med hans karakter, og ikke fordi det så sømmer sig
for ham, tragediens helt, eller fordi han selv erkender
sig for personifikationen af det engelske frihedssind;
lady Rachel følger sin mand for skranken, strider
og kæmper for hans liv med alle for hende mulige
våben, ikke fordi hun i stykket skal betyde
kvindelighedens ideal, men fordi hun i virkeligheden er en
kvinde, en hustru i ordets ædleste forstand. Her er
altså virkelighedens fordringer til kunsten
fyldest-gjorte; det er ikke ideernes bevidste kamp, der
drager os forbi, således som det heller aldrig sker i
virkeligheden, men hvad vi ser, er de menneskelige
konflikter, og indspundne i disse, langt bagved, ligger
ideerne, stridende, undergående eller sejrssvangre;
- det er ikke ved tæppets fald i femte akt at
stykket ender, den virkelige slutning ligger udenfor
rammen; digteren har antydet retningen, hvori den
er at søge; det bliver nu vor sag, hver for sig, at
digte os didhen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
