- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Tiende bind (supplementsbind) /
392

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - "Lord William Russell" og dets udførelse på Christiania teater 1857

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men en bemærkning må jeg dog gøre, fordi den kan
anvendes på flere skuespillere og vel fortjener at
lægges mærke til. Jeg sigter her til hr. Bruns
behandling af monologerne (f. eks. 1ste akt 9de
scene og 2den akt 8de scene); disse giver hr. Brun
som en henvendelse til publikum, hvorved illusionen
ophæves og al dramatisk virkning går tabt. I
Holbergs stykker er sådant ikke blot tilladeligt, men
endog rigtigt; her derimod bør det ikke finde sted.
Når Barilion i 1ste akt ytrer for sig selv:
Som hans Udsending står jeg her og tror
at have vist mig Ludvigs Tillid værdig.
Alt går fortræffeligt. Jeg lader dem
oprives mod hinanden - o. s. v.
da må ikke dette fremsiges som om Barillon
allerede forlængst havde den hele tankebygning færdig
i hovedet; thi meget deraf er jo et resultat af, hvad
der i det foregaaende øjeblik uformodet hændte, men
vi må se, hvorledes han diplomatisk arbejder,
hvorledes han led for led konstruerer sin plan, kæmper
sig fremad sats for sats, med et ord gennemlever
sine kombinationer for vore øjne, istedetfor at
fortælle os dem som færdige i forvejen; thi derved
virker han dramatisk, derved får vi Barillon selv på
scenen, medens vi nu kun hører hans fremstiller
berette om ham. Denne fejlagtige episke behandling
af monologen er ikke sjelden; visstnok er det ofte
tilfældet, at en forfatter ikke har tænkt sig deslige
partier anderledes gengivne, men tilskuerne og
kunsten vilde sandelig mangengang være dårligt tjent
med, at skuespillerne kun gav, hvad forfatteren har
villet, og hverken noget mere eller bedre,

Om jfr. Svendsen skal jeg fatte mig i korlhed;
hun er et mærkeligt fænomen, begavet med evne og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:32:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/10/0412.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free