- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Tiende bind (supplementsbind) /
393

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - "Lord William Russell" og dets udførelse på Christiania teater 1857

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

instinkt til at træffe det rette, begavet med evne til
over sine præstationer at sprede en poesiens glans,
der til sine tider næsten hæver sig til en forklarelse;
men så er også hendes kunstneriske selvvirksomhed
så meget mindre, - det synes næsten som om
grundtonen, karakteren, stemningen søgte hende, hun
ikke denne. Videre at påvise hendes svage sider
vilde derfor være spildt; thi de ligger for
størstedelen begrundede i hendes natur, og kan ikke rettes
på; men af ovenstående karakteristik vil det være
let at indse, hvad hun af lady Russells rolle magter
og hvad der ligger udenfor hendes område. En
kvindes kærlighed og smerte, sjælshøjhed og
hengivelse kan hun bære frem for os, varmt og
gribende, thi dertil er hun selv kvinde nok; men at
give kærligheden og smerten, sjælshøjheden og
hengivelsen således, som den åbenbarer sig i lord
Russells gemalinde, i den "stive puritanerfrue," i en af
repræsentanterne for Englands højeste aristokrati, -
det formår hun ikke, dertil er hun ikke
kunstnerinde nok. Et par småfejl, som ikke er udsprungne
af hendes ejendommelige begavelse, og som hun
derfor godt kan rette på, skal jeg imidlertid her i
forbigående nævne. Først og fremst er der nu hendes
mangel på naturlige pauser i repliken; hun synes at
have ladet det bero med den første og tarveligste
regel, at man bør standse noget ved komma og
lidt mere ved punktum; men dette "lidt mere"
kan varieres i det uendelige. Har hun midt i sin
replik et tankespring at gøre, en overgang fra en
forestilling til en anden, så må man dog af
pausens ejendommelighed, af ansigtets udtryk og den
forandrede tone se, at denne nye tanke opstiger, hvortil
den også må gives tilbørlig tid, forinden den
fremsiges; thi ellers får det hele et mekanisk præg, og
illusionen er borte. Det samme gælder også den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:32:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/10/0413.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free