- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Tiende bind (supplementsbind) /
411

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - En brudevielse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

præstefruen havde skønnet ham dengang han intet
mælte, og næste lørdag fik han i sending fra
præstegården en ny vadmelstrøje, og strømper og sko atpå;
og nu kunde da Knut også komme i kirke ligesom
de andre.

Og så var det igen søndagsmorgen inde på
Vossevangen; almuen trådte kirkestien i det dejlige
solskin, klokkerne lokkede og orgelet drog mængden
ind i det store svale hus. Knut havde nok ikke
sovet stort den nat; han havde været oppe fra dagen
gryede; men alt som tiden led og kirkefolket
begyndte at fare stuevæggen forbi hjemme hos fader
hans, da var det ret som han ikke kunde komme
sig for at vise sig i de nye klæder for kendingerne
sine. Så gerne vilde han det alligevel, men det
var som han trængte mod, - og han ventede og
biede, og dermed led det udover formiddagen, men
så måtte han afsted over moen, for nu var der
ingen, som fór den vej.

Det var alt mod slut med kirketjenesten, da
Knut stod udenfor den lille dør bagved koret. Det
var hans første kirkegang. Sagte glyttede han på
døren og vovede sig ind; - - det gik bedre end
han havde tænkt. Ingen af de andre gutter vendte
hovedet om og så på ham, ingen af kendingerne
hans lo eller hviskede sig imellem, da han viste sig
i den nye trøje.

Hvor det tyktes ham vidunderlig fremmed og
sælsomt inde i den store kirke! Udenfor stegte
solskinnet på muren, humlen surrede om de røde
kløverblomster og vinden gik i trætoppene; herinde
var det så stille og svalt, så stort og højt på sin
vis; gulvet var strød med skinnende hvid sand, der
var ligesom en egen luft herinde, lyset brændte
gennem de gamle grønne rødglinsende ruder og kastede
store dirrende sølvstrimer skrås nedover mod væggen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:32:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/10/0431.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free