Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - En brudevielse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
For alteret stod præsten selv i sin sorte kjole, højt
oppe over kordøren hang Jesus på korset, to små
engle med vinger stod hos ham, og en, der var
større end de andre, svævede under loftet med
døbe-fadet i hænderne, og alt imellem så bruste orgelet
ned over kirken og menigheden sang.
Al den herlighed var det, som kom Knut for
øje, der han stod ved døren med fingeren i munden
og så sig om. Ingen agtede ham, som sagt, og
det gjorde ham dristigere; et par lange og lette
stig gulvet over og der sad han på knæfaldet ved
alteret, tog et trofast tag i rækværket, og følelsen
af det højtidsfulde gik for første gang, lig en kold
rislende strøm gennem hans indre.
Se, da skrider et tog op imod alteret, og Knuts
øjne vokser og vokser, alt som toget nærmer sig.
Det er jo Margit oppe fra Bakken! Før ivåres
havde han set hende fare tilstøls med buskapen, og
nu stod hun her med guldkrone på; men hun stod
dog til at kende igen alligevel, og ligeså gik det
med Halvard i den røde stadsvest og den pyntelige
gule kofte. Det var som hele kirken var til for de
to idag; milde øjne vogtede på dem fra stolestaderne
fjernt og nær, - og over parret selv lå et forklaret
udtryk, som Knut stirrede og stirrede sig tilbunds i
uden at kunne udgrunde det. Den hellige handling
gik for sig, det rødned som et dagskær over
Margits kinder, men Halvard fæstede sit ærlige øje på
præsten, der udtalte velsignelsens ord, og så var
pakten sluttet.
Men i samme stund faldt der ligesom en vigsel
over Knuts sjæl; kun uklart havde han fattet
præstens ord, men hvad alt det sælsomme liv derinde
i kirken havde hvisket til ham, det var den første
spirende anelse om at hverdagens liv med sine vante
skikkelser dog har en hemmelighedsfuld søndagsside
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
