- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Tiende bind (supplementsbind) /
432

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Endnu et indlæg i teatersagen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dramatiske arbejder kan jeg med rolighed overse, og ligeså
hans temmelig utvetydige trusel: At tiden skal
vise, hvor beføjet teatret har været til at udskyde
mit nye skuespil, hvilket han ikke kender. De
mangler, der klæber ved mine arbejder, kender jeg
bedre end han; men just fordi jeg kender dem, er
det mig af så meget større vigtighed ved scenens
hjælp at komme til kundskab om måden, på hvilken
disse mangler nærmest kan afhjælpes. Forfatteren
siger selv, at det danske teater endnu er
nødvendigt som medhjælp til opklaring af vore dramatiske
begreber; men er det da ret og billigt, at de
dramatiske forfattere, om også kun for et øjeblik,
udelukkes fra delagtighed i de åndens frugter, som det
danske teaters dramaturger og kunstnere er satte til
at udstrø blandt det hungrende folk? Når det blot
er ved denne indretnings bistand, at det
kunstneriske lys kan spredes ud over vort tågede land, -
hvorfor da fjerne forfatterne fra den kreds, udenfor
hvilken den fra det danske teater udstrømmende
åndelige lysglans ikke kan nå dem?

Han opholder sig derhos stærkt over min
påstand, at det danske teater stadigen taber terræn
blandt publikum; han kræver bevis herfor, og jeg
svarer ham, at han selv har indrømmet påstanden,
idet han betegner teatret som en indretning, der
endnu er en nødvendighed, da vi endnu ikke
er komne så vidt, at vi kan slippe denne medhjælp
o. s. v. Da vi nemlig er enige i, at det norske
folk, det være sig nu ved eller uden det danske
teaters hjælp, arbejder sig frem mod et selvstændigt
kunsttrin, så må vi også være enige om, at den
midlertidige medhjælp om kortere eller længere tid
vil blive overflødig; men da nu denne nationens
fremadskriden i positiv henseende kun kan åbenbare
sig ved en gradvis tilknyttelse til det endelige mål,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:32:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/10/0452.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free