- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Tiende bind (supplementsbind) /
434

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Endnu et indlæg i teatersagen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bevidst; denne er det, der må vækkes og klares
blandt personalets norske medlemmer; vort danske
broderfolks bekvemhed til at bøje sig under en
beslægtet nationalitets overvægt er desværre i andre
retninger til overflod godtgjort. Der er altså, som
forfatteren ser, den ønskeligste harmoni mellem mine
forskellige udtalelser, en harmoni, der også kunde
tilvejebringes ved en anden fortolkning af mine
ord; men denne vil jeg overlade til forfatterens egen
skarpsindighed at udfinde, for øieblikket føler jeg mig
ikke beføjet til at benytte den.

Min modstanders tågede opfatning af deslige
genstande deles naturligvis af mange andre blandt
den jævne masse, og jeg må derfor, for min egen
skyld, fortælle disse godtfolk, der ikke af sig selv
besidder den tarvelige evne, som kræves til en
rigtig opfatning af forholdet, at jeg ikke med et ord
har angrebet teatrets personale, men kun dets
styrelsesmåde, dets passivitet ligeoverfor de spørgsmål,
som en sand dramatisk kunstanstalt ikke kan vægre
sig ved at drøfte. Min henvendelse til hr.
Borgaard er fuldt begrundet. Jeg har sagt, at
forsåvidt han er uenig med direktionen i den fattede
beslutning, da må han, som mand af ære, træde af.
Dette, skulde jeg dog mene, er en ganske ligefrem
sag; thi i et spørgsmål, der drejer sig om teatrets
moralske ret til selv for en kortere tid at sige sig
løst for ethvert forhold til landets forfattere, kan der
ikke være uenighed, uden at denne også i andre
artistiske punkter må gøre sig gældende, og, da det
nu har vist sig, at direktionen ligeoverfor hr.
Borgaard véd at sætte sin vilje igennem, så må altså
den artistiske direktør finde sig i at se teatret
styret efter principer, som han ikke kan billige. Dette,
har jeg sagt, kan en mand af ære ikke indlade sig
på; strider hr. Borgaard virkelig for en ide, er han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:32:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/10/0454.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free