- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Tiende bind (supplementsbind) /
435

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Endnu et indlæg i teatersagen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

virkelig gennemtrængt af erkendelsen af teatrets
forpligtelser i enhver retning, føler han i sandhed det
ansvar, anstalten pådrager sig ved at slå ind på en
misledende bane, - da kan han umulig gøre sig til
værktøj for en vilje, der optræder i ligefrem strid
med hans egen. Det er derfor en tom undskyldning,
når min modstander anfører, at hr. Borgaard har
måttet rette sig efter direktionens bestemmelse, og
jeg tror ikke, at denne føjelighed fra hr. Borgaards
side er synderlig skikket til at styrke teatrets
æstetiske soliditet i publikums øjne; thi bøjer den
artistiske direktør sig under alskens bestemmelser,
udgåede fra hans ikke-artistiske kollega, da véd jeg
sandelig ikke, hvorledes kunstens interesser dersteds
kan siges at være garderede. Forøvrigt burde
rigtignok forsvareren i "Posten" være den sidste til at
bebrejde mig bidende udfald mod hr. Borgaard; man
efterse blot hans egen karakteristik over den
artistiske direktør, som den, der af lutter ængstelige
hensyn hverken kan beslutte sig til at antage eller
forkaste, ja endog som den, der sandsynligvis, af
kunsten uvedkommende grunde, lader sig forlede til
opførelsen af dramatiske arbejder, der rettest burde
været tilbageviste. Disse beskyldninger, der skriver
sig fra en allieret, må dog vel for vedkommende
være fuldt så graverende som mine, der jo hidrører
fra en modstander.

Teatermandens uenighed med mig betræffende
det fortjenstlige i udsættelsen af prisbelønninger for
originale dramatiske arbejder, skal jeg ikke længe
opholde mig ved. Han finder, at deslige
foranstaltninger kun tjener til at fremme den
håndværksmæssige skrivevirksomhed. Nu ja, det var måske bedst
ifald poesien kunde fremhjælpes uden al pekuniær
understøttelse, alene ved den indre manende drift.
Men det samme kan også siges om kunsten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:32:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/10/0455.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free