Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Teaterkrisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
teaters skuespillere om et lidet træk af historien.
Da Vesuv brød ud og ødelagde Pompeji med
jordskælv og askeregn, stod en romersk soldat på post
ved et tempel. Slaver og trælle, alt hvad flygte
kunde, flygtede rundt om ham; men soldaten blev
på sin post, hvor hans kald bandt ham, og han
vogtede, hvad pligten bød ham at vogte. Og askeregnen
vokste og vokste tomme for tomme op over ham, og
den vokste så højt, at den begravede ham; thi flygte
kunde han ikke – han var ikke afløst! Slig
død er åndens værk, åbenbarelse af den ånd, som
skulde råde i kunsten ligesåvel som i hæren eller i
kirken. Var vore skuespillere i denne forstand
kunstens stridsmænd, følte de i den grad, at de havde
en sags ære at værne om, så vilde de også vide,
hvad de i farens stund havde at gøre, dette ene og
eneste nemlig, at blive på sin post og vogte, hvad
der var dem betroet; flygte vilde de da ikke kunne,
thi de var jo ikke afløste. Og sandelig, de kunde
også trygt trodse askeregnen, den vilde ikke begrave
dem, den vilde tvertimod bære deres navne og deres
kunst højere op og længere frem, end tilfældet blir,
ifald de uden afløsning søger ud i det fremmede for
at finde – bekvemmere arbejdsvilkår.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
