- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Tiende bind (supplementsbind) /
510

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Tale til de norske studenter 10. Septbr. 1874

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har man lagt mig tillast, at jeg skal have rettet angreb
på forekomster i vort nationale liv, som efter manges
opfatning havde krav på en ganske anden behandling
end spottens.

Denne for mig så ærefulde og glædelige dag
tror jeg ikke at kunne benytte bedre end til en
redegørelse og til et skriftemål.

Mine private forholde har jeg aldrig gjort til
nærmeste genstand for noget digt. Disse forholde var
mig i tidligere tunge tider mindre magtpåliggende,
end jeg siden efter mangen gang har kunnet
forsvare for mig selv. Når edderfuglens rede blev
plyndret første og anden og tredje gang, så var det for
illusioner og for store livshåb den blev plyndret. Når
jeg under festlige tilstelninger har fornummet
mindelser, som dyret i bjørnetrækkerens hænder, så er
det nærmest fordi jeg selv har stået medansvarlig i
en tid, der begrov en dejlig tanke under sang og
klang.

Og hvad er så det at digte? For mig gik det
sent op, at det at digte, det er væsentligt at se,
men vel at mærke, at se således, at det séte
tilegnes af den modtagende, som digteren så det. Men
således ses og således modtages kun det
gennemlevede. Og dette med det gennemlevede er netop
hemmeligheden ved den nye tids digtning. Alt hvad
jeg i de sidste ti år har digtet, det har jeg åndelig
gennemlevet. Men ingen digter gennemlever noget
isoleret. Hvad han gennemlever, det gennemlever
hans samtlige landsmænd sammen med ham. Thi,
hvis ikke så var, hvad slog da forståelsens bro
mellem den frembringende og de modtagende?

Og hvad er det så, jeg har gennemlevet og
digtet på? Området har været stort. Dels har jeg
digtet på det, der kun glimtvis og i mine bedste
timer har rørt sig levende, som stort og skønt i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:32:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/10/0530.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free