Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Tale til de norske studenter 10. Septbr. 1874
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mig. Jeg har digtet på det, der så at sige har stået
højere end mit daglige jeg, og jeg har digtet på
dette for at fæstne det ligeoverfor og i mig selv.
Men jeg har også digtet på det modsatte, på
det, der for den indadvendte betragtning kommer
tilsyne som slagger og bundfald af ens eget væsen. I
dette tilfælde har det at digte været mig som et
bad, hvoraf jeg har følt mig at udgå renere, sundere
og friere. Ja, mine herrer, ingen kan digterisk
fremstille det, hvortil han ikke til en viss grad og ialfald
til enkelte tider har modellen i sig selv. Og hvo er
den mand iblandt os, der ikke nu og da har følt
og erkendt i sig en modsigelse imellem ord og
handling, imellem vilje og opgave, imellem liv og lære
overhovedet? Eller hvo er den iblandt os, der ikke,
ialfald i enkelte tilfælde, egoistisk har været sig
selv nok, og halvt anende, halvt i god tro, har
besmykket dette forhold både for andre og for sig
selv?
Jeg har troet, at når jeg siger dette til Dem,
til studenterne, da kommer det netop til sin rette
adresse. Det vil blive forstået således, som det skal
forstås; thi studenterne har væsentlig digterens
opgave: at klargøre for sig selv, og derigennem for
andre, de timelige og evige spørgsmål, som rører
sig i den tid og i det samfund, han tilhører.
I denne forstand tør jeg sige om mig selv, at
jeg under min udlændighed har bestræbt mig for at
være en god student. En digter hører af naturen
til de langsynte. Aldrig har jeg set hjemmet og
hjemmets levende liv så fyldigt, så klart og så nær
ind på, som netop fra det fjerne og under
fraværelsen.
Og nu, mine kære landsmænd, til slutning et
par ord, som også hænger sammen med noget
gennemlevet. Når kejser Julian står ved enden af sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
