Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Tale ved Svensk Forfatterforenings fest i Stockholm 11. April 1898
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tale ved Svensk Forfatterforenings fest i Stockholm
11. April 1898.
Mine damer og herrer!
Jeg vil hjertelig takke eder for iaften. Det har
for mig været ganske ejendommeligt at være tilstede
her. Jeg véd ikke, at jeg nogensinde har tilhørt
nogen forening, og jeg tror næsten, at det
overhovedet er første gang, jeg er i en sådan. Der findes
ganske vist i Christiania en forening, som er af
noget nær samme art som denne, men der står jeg
kun for et syns skyld som medlem og deltager af
flere grunde aldrig i dens sammenkomster. Her har
jeg for første gang indfundet mig i en forening, og
dette er altså for mig noget nyt. En forening er
nu engang ikke noget for mig. Og på en viss måde
kan det synes som om forening mindst af alt er
noget, som passer for forfatterne; thi disse må jo
gå sine egne vilde veje, – ja, så vilde som de
nogensinde kan ønske, hvis de skal fylde sin livsopgave.
Men jeg tror nu, at en sådan forening som denne
alligevel i visse henseender kan have sin opgave at
løse. Virkelige kulturopgaver. En af disse opgaver
er den, at forfatterne i fællesskab garderer sig udad,
noget, som mangen gang kan være meget
nødvendigt. Så er der en anden opgave, som jeg tror er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
