- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Andet bind /
16

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hærmændene på Helgeland. Skuespil i fire akter - Første akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mens du var borte, faldt hun over mig og står mig
nu efter livet.

GUNNAR
(opbragt).

Er det sandt du siger; har hun - ?

KÅRE.

Hvert ord er sandt.

ØRNULF.

Derfor bad bonden om min bistand, og den skal
være ham sikret.

GUNNAR
(efter et øjebliks betænkning).

Hæderligt har du handlet mod mig, Ørnulf; det
er derfor billigt, at jeg føjer mig efter din vilje. Hør
mig, Kåre bonde, jeg er villig til at lade trællens
drab og al den ulempe, der er voldt dig, gå op mod
hinanden.

KÅRE
(rækker GUNNAR hånden).

Det er gode kår; dem tager jeg imod.

ØRNULF.

Og fred skal han have for dig og dine?

GUNNAR.

Fred hjemme og hvorhelst han ellers færdes.

SIGURD
(peger ud til højre).

Se der!

GUNNAR
(misfornøjet).

Det er Hjørdis!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:28:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/2/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free