Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hærmændene på Helgeland. Skuespil i fire akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
SIGURD
(smilende).
Storlig fejler du nu! (venligt til GUNNAR, idet han drikker
ham til over bordet.) Hil dig, ædle Gunnar; fast skal vort
venskab stå, hvo der end prøver på at bryde det.
HJØRDIS.
Det prøver ingen, såvidt jeg véd.
SIGURD.
Sig ikke det; næsten kunde jeg fristes til at tro,
du bød os hid til drikkegilde for at vække ufred.
HJØRDIS.
Det ligner dig, Sigurd; nu er du vred, fordi du
ikke må gælde for den ypperste mand i laget!
SIGURD.
Altid har jeg agtet Gunnar højere end mig selv.
HJØRDIS.
Nu ja, - bagefter Gunnar er jo også en god
plads, og - (med et sideblik til THOROLF) havde Ørnulf været
her, så kunde han fåt det tredje sæde.
THOROLF.
Da kom Jøkul, din fader, til at bænkes langt
nede; thi han måtte dog bukke under for Ørnulf.
(Det følgende ordskifte føres fra begge sider under stigende men dog
undertrykt ophidselse.)
HJØRDIS.
Det skal du dog ikke sige! Ørnulf er jo skald,
og der mumles om, at han har prist sig selv for
større bedrifter, end han har øvet.
THOROLF.
Da ve den, der mumler om sligt, så højt at
det kommer for mine øren!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
