Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hærmændene på Helgeland. Skuespil i fire akter - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
SIGURD.
Så var engang min fagreste drøm, nu er det
for sent; Gunnar og Dagny står mellem os, og der
har de begge ret til at stå. Jeg ødte min unge
elskov for Gunnars skyld; - skal jeg bære kviden
derved, så må ikke min gerning være fåfængt. Og
nu Dagny; - troskyldig og fuld af lid foer hun fra
hjem og frænder; ingen tid må hun tænke, at jeg
længtes mod Hjørdis, så tidt hun tog mig i favn.
HJØRDIS.
Og for slig sags skyld vil du lægge en tyngsel
på dit liv! Hvad fik du da kraft og styrke til, og
derhos alle sindets ypperlige gaver? Og mener du
det nu længer kan være sømmelig lod for mig at
sidde på Gunnars gård? Nej, Sigurd, tro du mig,
her er mangt at tage hånd i for en mand som du.
Erik styrer Norges rige, rejs dig mod ham; mange
gode kæmper vil stille sig hen som dine håndgangne
mænd; med utvingelig magt vil vi gå frem, stride
og virke, og aldrig hvile før du sidder på Hårfagers
kongestol!
SIGURD.
Hjørdis, Hjørdis, så har jeg drømt i min vilde
ungdom; lad det være glemt; - frist mig ikke!
HJØRDIS
(med højhed).
Det er nornens råd, at vi to skal holde
sammen; det kan ej ændres; grant ser jeg nu mit hverv
i livet: at gøre dig berømmelig over alle lande. Du
har stået for mig hver dag, hver time jeg leved her;
jeg vilde rive dig ud af mit sind, men mægted det
ikke; nu gøres det ej nødigt, nu da jeg véd du
elsker mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
