Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kongs-emnerne. Historisk skuespil i fem akter - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tykkes, at jeg tryggest turde vente det. Jeg vil kun
minde om sidst palmesøndag i Nidaros, da jeg gik
op til alteret for at ofre, og erkebispen vendte sig
om og lod som han ikke så mig, for at slippe at
hilse, som det er skik at hilse konger. Dog, sligt
skulde jeg let vidst at bære, men åben krig var nær
ved at bryde løs i landet og den måtte jeg hindre.
DAGFINN BONDE.
Godt kan det være for konger at lytte til kloge
råd; men var mit råd hørt i denne sag, da havde
det ikke været med hedt jern men med koldt stål,
at Håkon Håkonssøn skulde skiftet ret mellem sig
og sine uvenner.
HÅKON.
Styr dig, Dagfinn; det sømmer sig for den
mand, som skal styre fremst i riget.
SKULE JARL
(med et let smil).
Kongens uven er det så nemt at kalde hver
den, som er kongens vilje imod. Jeg mener nu,
den er kongen værst, som råder ham fra at
godtgøre sin ret til kongsnavnet.
HÅKON.
Hvem véd. Var det min ret alene, som her
handledes om, så kunde det hænde, at jeg ikke
havde købt den så dyrt; men vi får se højere op;
her gælder det kald og pligt. Jeg kender det højt
og varmt indeni mig, og jeg blyges ikke ved at sige
det, - jeg alene er den, som kan styre landet frem
til det bedste i disse tider; - kongefødsel avler
kongepligt -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
