- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Andet bind /
382

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kongs-emnerne. Historisk skuespil i fem akter - Tredje akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sligt; han går bent frem, han, og så sejrer han!
(Gør nogle skridt bortover gulvet og standser pludselig ved vuggen.)
Kongsbarnet! - Hvor fager en pande. Han
drømmer. (Breder teppet bedre over og ser længe på barnet.) En slig,
som du, kan berge meget i en mands sjæl. Jeg har
ingen søn. (Bøjer sig ned over vuggen.) Han ligner Håkon. -
(Viger med engang tilbage.) Kongsbarnet, sagde dronningen!
Bøj dig dybt og hils ham, som konger skal hilses!
Dør Håkon før jeg, så løftes dette barn på
kongsstolen; og jeg - jeg skal stå nedenfor og bøje mig
dybt og hilse ham som konge! (i stigende oprør.) Dette
barn, Håkons søn, skal sidde deroppe på det sæde,
som jeg, kanhænde, er nærmere til, - og jeg skal
stå for hans fodskammel, med hvide hår, krøget af
ælde, se al min livsgerning ligge ugjort, - dø uden
at have været konge! - Jeg er mandstærkere end
Håkon, - der blæser en storm ikveld, vinden står
udefter fjorden -! Om jeg tog kongsbarnet?
Trønderne kan jeg lide på. - Hvad turde vel Håkon
vove, når hans barn var i min magt! Mine mænd
vil følge mig, vil slå for mig og sejre. Jeg får lønne
dem kongeligt, så gør de det. - Lad ske! Skridtet
ud; sluget over for første gang! - Kunde jeg se,
om du har Sverres øjne - eller Håkon Sverressøns - !
Han sover. Jeg kan ikke se det. (Ophold.) Søvn er
værn. Sov med fred, du lille kongs-emne! (Går over
til bordet.) Håkon skal dømme; engang til vil jeg tale
med ham.

MARGRETE
(kommer med kongen fra stuen på højre side).

Bispen død! O, tro mig, al ufred dør med ham.

HÅKON.

Gå tilsengs, Margrete; du kan være træt efter
rejsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:28:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/2/0400.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free